Vil man servere et måltid som i middelalderen, serveres først de enkle retter som f.eks. suppe, sulemad eller grød. Derefter de mere raffinerede retter som postejer eller tærte, og herefter de mere fornemt krydrede tilberedninger eller kød med en fin sovs. Til sidst de meget søde desserter som f.eks. figen- og rosin puré eller en dessert hvor bær og nødder i.
Menu 1
Hønsekødsuppe med små tærter – Tærter (ravioli) med fyld af svinekød, korender og safran
Tærte med svinekød og kylling – Mørdejstærte med kogte æg, hård ost og powdour douce
Oksekød med druesalsament – Hertil dampede grønne ærter, hvidkål med smør og brød
Pandekager med fyld – Valnødder – hasselnødder – æble – kanel – ingefær
Afdryppet tykmælk med bær – Blåbær – brombær – rosenvand – råsukker
kr. 268,- pr. kuvert
Menu 2
Suppe med løg og urter – Persille – forårsløg – porre – legeret m. æg
Dybstegte små svinepostejer – Dadler – korender – ingefær – safran
Indbagt farseret høne – Hertil stuvning med porre og champignon
Frugttærte til fasten – æbler – pærer – svesker – dadler – korender
kr. 248,- pr. kuvert
Menu 3
Blankmanger – Mandelmælk – hønsekød – smør – råsukker
Lakseboller m. peberrod – Krydderurter & ingefær – Sovs m. korender & vineddike.
Kalvesteg marineret i herresovs – Grønne ærter til kød
Smør & sennep – Surbrød og hvedebrød m. spelt
kr. 218,- pr. kuvert
Middelalderen var en farverig og voldsom tid, hvor fromheden på den ene side, og kampen for det daglige brød på den anden side satte dagsordenen. De senere års forskning har vist, at det var en tid med en højtudviklet forfinet kultur. Dette vistes bl.a. i bygningskunsten, i håndværk og ikke mindst i kogekunsten.
At genskabe middelalderens retter er på mange måder problematisk. Vi ved meget lidt om råvarernes beskaffenhed, og det er derfor umuligt at sige noget om, hvordan de har smagt. Opskrifterne har vi, og nyere tids forskning har efterhånden klarlagt, hvordan de skal tolkes. For tolkes skal de. Den typiske opskrift angiver kun i meget grove træk, hvordan råvarerne skal behandles, hvilke krydderier der skal bruges, og hvordan retten bør serveres. Detaljer som mængder og tider er sjældent beskrevet. Dette betyder der kan være mange og forskellige bud på hvilket resultat en opskrift bør give.
Maden der serveres er fra danske, tyske, og engelske opskrifter fra 1300 – 1600 tallet – og gæsterne præsenteres for et meget delikat eksperimental køkken, som i raffinement og klasse lever fuldt op nutidens, blot er det meget anderledes.
Når der skulle være fest anvendte man en lang række eksotiske råvarer fra Middelhavsområdet, Afrika og østen. Som så meget andet i denne farverige kulturperiode var maden fint forarbejdet, flot pyntet og rigt krydret. Maden blev indtaget i et fantasifuldt dekoreret rum og man lyttede til dejlig musik under måltidet. Man spiste ikke blot for at mætte sin sult, og stille sin tørst. Alle sanser skulle pirres og mættes. Den katolske kirke anerkendte og accepterede dette. Man udnyttede det ligefrem, idet fasten var et forsøg på at lade menneskene opleve på deres krop, hvad de efter døden skulle opleve på deres sjæl, først i skærsilden, og senere i paradis. I fasten skulle man afstå fra den attråværdige mad og drikke, for at rense sin krop, for på helligdagen at få lov til at svælge sig i alt det gode, og opleve den velvære som god mad og drikke gav.
Ifølge den tidligere middelalders bordskik bør man ikke le, tale eller synge med mad i munden. Man bør heller ikke på dette tidspunkt støtte albuerne på bordet og ej heller dyppe fingrene i vinen eller rode rundt i et fad, som man deler med andre eller dryppe brødkrumme i det. Det er ikke god bordskik at stange tænder med kniven, ånde på maden, tørre sig om munden med dugen, gnave ben eller partere kødet med fingrene.
—
Med reformationen og Luthers lære blev mådehold et mål i sig selv. Sanselighed blev syndigt og fra midten af 1500 årene kom en stadig større strøm af forordninger, der forsøgte at begrænse det vellevned som folk udviste når der festedes. Der skulle dog gå mere end 200 år før Middelalderens sanselige madtraditioner, med udbredt brug af krydderier, for alvor blev fortrængt i befolkningen.
Kilde: Bi Skårup og Henrik Jacobsen: Middelaldermad
